Tænketanken Prospekt
Prospekts podcast inviterer en række faste gæster og prominente navne ind til politiske diskussioner og analyser, så du er klædt på til at forstå verden omkring dig. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætningerne for det gode liv og det gode samfund.
Prospekts podcast inviterer en række faste gæster og prominente navne ind til politiske diskussioner og analyser, så du er klædt på til at forstå verden omkring dig. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætningerne for det gode liv og det gode samfund.
Listen on:
Episodes

May 26, 2026
Opdragelse er ikke et privat projekt
May 26, 2026
May 26, 2026
28 min
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med tidligere undervisningsminister, forfatter og debatør Merete Riisager om forældreansvaret i opdragelsen – og om, hvordan vi passer på vores samfund ved at vise vores børn, hvordan man bidrager til fællesskabet.
For uden forældreansvar begynder samfundet at falde fra hinanden.
Vi har samværsnormer, der gør det rart at være sammen med andre mennesker. Normer, hensyn og ansvar kommer ikke af sig selv. De skal læres, leves og gives videre.
Samtalen kredser om opdragelse som både ansvar og pligt – og om nødvendigheden af, at børn lærer at navigere i verden, tage hensyn til andre og forstå, at man også selv har et ansvar for fællesskabet.

May 18, 2026
Familieliv, valgfrihed og tid til nærvær.
May 18, 2026
May 18, 2026
29 min
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikations- og pressechef Tine Obel med Christina Tengstedt, der er forperson for HJEM – Hjemmeforældrenes Landsorganisation. Det bliver en samtale om familieliv, valgfrihed og det moderne arbejdsliv.
Samtalen handler om familier, der forsøger at få hverdagen til at hænge sammen – og om ønsket om mere tid, nærvær og balance i familielivet. For det handler overhovedet ikke om at melde sig ud af samfundet, men om at skabe rammer, hvor familier i højere grad kan vælge det liv, der giver mening for dem.
Hvordan hænger trivselspolitik og familiepolitik sammen? Har familier reelt den valgfrihed, vi taler så meget om? Og hvilke strukturer står i vejen, når forældre forsøger at skabe mere ro og nærvær i hverdagen?
Det og meget mere taler Tine Obel med Christina Tengstedt om i denne episode af Politik med Prospekt.

May 8, 2026
Døde øjne i metroen – hvad skærmen slukkede
May 8, 2026
May 8, 2026
19 min
I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikations- og pressechef Tine Obel med Prospekts rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen om noget helt andet end EU, Folketinget, regler og lovgivning.
For nogle af de vigtigste ting i et samfund kan ikke vedtages ved lov. De kræver opmærksomhed, nærvær og voksne, der ser op fra skærmen og ud på verden – og især på deres børn.
Samtalen tager afsæt i Mortens kronik i Politiken efter en oplevelse i Metroen, hvor et lille barns begejstring langsomt blev slukket af en forældre med blikket rettet mod mobilen i stedet for mod barnet foran sig.
Lyt med – og læs kronikken her:Politiken: De døde øjne i metroen

Apr 19, 2026
Aktiv dødshjælp: liv, død og værdighed
Apr 19, 2026
Apr 19, 2026
31 min
I denne uges Politik med Prospekt har kommunikationschef Tine Obel besøg af Morten Bangsgaard – bestyrelsesmedlem i Prospekt, teolog, tidligere medlem af Det Etiske Råd og medredaktør af bogen Døden på recept – og Ida Auken, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, teolog og forfatter til bogens forord.
Samtalen kredser om livet, døden og værdighed – og om, hvad der er på spil, når vi som samfund overvejer at gøre døden til et valg.
Men er der forskel på at tage stilling som ung og rask, som ældre og syg – og som politiker med ansvar for lovgivning, der får konsekvenser for andre?

Mar 17, 2026
Røde forslag set med borgerlige briller
Mar 17, 2026
Mar 17, 2026
30 min
I Politik med Prospekt retter vi i dag blikket mod valgkampens røde forslag. Med borgerlige briller gennemgår ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, de mange udspil fra venstrefløjen. Sammen med kommunikations- og pressechef Tine Obel dykker han ned i, hvad forslagene egentlig betyder – og hvad de kan komme til at betyde for Danmark.
Og husk, du kan stadig få billet til boglanceringen af Martin Kyeds bog Et borgerligt Danmark – Gentænkning af den politiske kampplads
Find billet lige her: Boglancering og seminar: Har folkestyret en chance? – Et borgerligt Danmark

Mar 5, 2026
Er Venstre blevet socialdemokrater?
Mar 5, 2026
Mar 5, 2026
31 min
Politik med Prospekt kigger igen på valgkampen. Denne gang retter vi blikket mod Venstre.
For ved man egentlig, hvor partiet står? Og ved de det selv?Hvordan styrker man sin blå position, når man kommer fra en rød regering?
Og så er der spørgsmålet om lilleskolen:Er det reelt et svar på trivsel – eller et politisk skalkeskjul for noget helt andet end 14 børn i klassen?
Og så er der spørgsmålet om formueskatten:Hvem er det egentlig, vi straffer?
Det og meget mere taler Prospekts eksterne konsulent Martin Kyed og kommunikations- og pressechef Tine Obel om i denne episode af Politik med Prospekt.

Feb 28, 2026
Folketingsvalget 2026 set med borgerlige briller
Feb 28, 2026
Feb 28, 2026
31 min
I denne episode af Politik med Prospekt har kommunikations- og pressechef Tine Obel inviteret Martin Kyed til en samtale om valgkampens første partilederrunde – og om, hvad han lagde mærke til gennem de borgerlige briller.
Der bliver talt om varme hveder, råderum og om, hvem der stod tydeligst frem som blå leder.
Martin Kyed er ekstern konsulent i Tænketanken Prospekt, uddannet økonom og udkommer den 20. marts med bogen Et borgerligt Danmark – Gentænkning af den politiske kampplads.20/3 Boglancering og seminar: Har folkestyret en chance? – Et borgerligt Danmark

Feb 27, 2026
Feb 27, 2026
25 min
I ugens Politik med Prospekt taler kommunikations- og pressechef Tine Obel igen med Prospekts familiepolitiske talsmand Isabella Arendt om hendes bidrag til efterårets familiepolitiske antologi. Denne gang handler det om, hvorvidt moderne feminisme er blevet for snæver i sit syn på ligestilling – men også om behovet for at anerkende graviditet og barsel. Det bliver en samtale, der kommer omkring flere centrale spørgsmål om køn og krop.

Feb 23, 2026
Fra Rødekro til Kharkiv - Destinationen er krig.
Feb 23, 2026
Feb 23, 2026
29 min
Der kan synes langt fra Rødekro til Kharkiv. Men i kilometer er afstanden ikke større end den klassiske sommerferietur mod syd. Det er dog ikke sol og varme, der venter, når destinationen er krig.
I ugens Politik med Prospekt taler kommunikations- og pressechef Tine Obel med udenrigskommentator ved Kristeligt Dagblad og tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg Jens Worning om hans rejse til Ukraine i slutningen af 2025.
Samtalen bevæger sig fra indkøbscentre, hvor man kan købe militært sikkerhedsudstyr ved siden af JYSK, til kaffebarer fyldt med unge ukrainere, der lever videre – studerer, arbejder og drømmer – midt i luftalarmer og missilangreb.
Det er en samtale om at rejse ind i et land i krig.Om hverdagsliv under undtagelsestilstand.Om mennesker, der insisterer på normalitet, mens historien buldrer omkring dem.
Og om, hvordan krig ikke kun er geopolitik og statsledere – men også helt almindelige menneskers liv.

Feb 18, 2026
Feb 18, 2026
16 min
Børnepasning burde være et praktisk spørgsmål. Alligevel er det igen og igen blevet et politisk stridspunkt. Hvorfor?
I ugens Politik med Prospekt undersøger Prospekts familiepolitiske talsmand Isabella Arendt sammen med kommunikationschef Tine Obel, hvorfor netop børnepasningen vækker så stærke følelser og ideologiske fronter.
Debatten handler ikke kun om institutioner og normeringer. Den handler om børnesyn, forældrerolle, arbejdsliv og statens ansvar.Hvordan skal børn passes? Hvor længe? Og af hvem?
Samtalen tager livtag med de principielle uenigheder og forsøger at kvalificere debatten – uden at forsimple den.


