Tænketanken Prospekt
Prospekts podcast inviterer en række faste gæster og prominente navne ind til politiske diskussioner og analyser, så du er klædt på til at forstå verden omkring dig. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætningerne for det gode liv og det gode samfund.
Prospekts podcast inviterer en række faste gæster og prominente navne ind til politiske diskussioner og analyser, så du er klædt på til at forstå verden omkring dig. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætningerne for det gode liv og det gode samfund.
Listen on:
Episodes

Jul 7, 2025
Jul 7, 2025
27 min
I sommerens tredje afsnit af Sommerpolitik med Prospekt fra årets Folkemøde har kommunikationschef Tine Obel inviteret Rasmus Meyer og Lene Tanggaard fra Trivselskommissionen til en snak i haven. Her kaster de lys på familien som arena og taler om kommissionens anbefalinger – og om, hvorfor de er så optaget af at se på familien og forældrene som en afgørende del af løsningen, når vi taler om børns trivsel.

Jul 7, 2025
Jul 7, 2025
21 min
I andet afsnit af Sommerpolitik med Prospekt har kommunikationschef Tine Obel inviteret Skolelederforeningens formand Dorte Andreas og næstformand Kristian Dissing til en samtale om folkeskolen som fællesskab.
Mens folkemødets liv og samtaler stadig summer i baggrunden, stilles der spørgsmål som: Hvordan lykkes vi med at holde fast i, at fællesskab ikke er noget, man køber sig til, men noget vi bygger sammen? Og hvordan sikrer vi, at forældrene ser sig selv og deres barn som en afgørende del af den ligning?

Jul 7, 2025
Jul 7, 2025
24 min
I første afsnit af sommerens podcastserie – optaget midt i snakken, solen og stemningen på Folkemødet – har kommunikationschef Tine Obel inviteret Prospekts rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen og managing partner ved Pluss Leadership, Stefan Brendstrup, til en ærlig samtale om tillid. Tillid til politikere. Til systemet. Og til hinanden.
Er tilliden ved at smuldre? Og hvad sker der med demokratiet, når vi begynder at tvivle på dem, der træffer beslutninger på vores vegne?
Vi undersøger, hvordan tilliden har det – og hvad der sker, hvis den forsvinder. Og så kommer vi med et bud på, hvad der bør stå i det næste stillingsopslag til fremtidens politikere.

Jul 1, 2025
Jul 1, 2025
26 min
Hvordan sørger vi for, at unge og studerende får de børn, de gerne vil have – og får dem tidligere?Det er dét, vi spørger om i denne udgave af Politik med Prospekt, hvor kommunikationschef Tine Obel taler med Prospekts familiepolitiske talsmand Isabella Arendt og programleder Christian Egander Skov om de løsninger, der ligger lige for.
Vi dykker ned i Prospekts notat Godt i gang med familielivet – tre svar på fertilitetskrisen. Men selvom vi kalder det en fertilitetskrise, er det ikke biologien, vi taler om. Det er antallet af børn. Hvorfor får vi færre børn, end vi drømmer om?
Det behøver hverken være svært eller højtravende. De gode løsninger i familiepolitikken kan være de enkle greb, der faktisk virker.
Lyt med, når vi går forslagene igennem – og spørger, hvad der egentlig holder os tilbage.
Notatet finder du lige her: Godt i gang med familielivet – tre svar på fertilitetskrisen

Jun 19, 2025
Er vi på vej mod fascismen igen?
Jun 19, 2025
Jun 19, 2025
34 min
Europa er plaget af politisk radikalisering og økonomisk ustabilitet og ulighed. Mens nogle danser og leger med kønsroller, kæmper andre mod inflation, arbejdsløshed og armod. Eliten har mistet kontakten til borgerne og magter ikke at skabe sammenhængskraft. Lige dele apati og raseri breder sig. Fascismen er ved at få momentum.Sådan var det i i 1925. Nu skriver vi 2025 og i denne podcast taler Christian Egander Skov med Bo Heimann om vi er ved at gentage historien. Bo Heimann er forfatter til Bogen "Hjemsøgt 1925-2025", der udkom på Munch & Lorenzen i maj 2025. Du kan købe bogen her

May 30, 2025
Vi ses på Folkemødet
May 30, 2025
May 30, 2025
20 min
I denne uges episode af Politik med Prospekt viser kommunikationschef Tine Obel og rådgiver Morten Jarlbæk dig vej hen til de debatter og oplæg, hvor du kan finde Prospekt på årets Folkemøde. Morten – erfaren Folkemøde-deltager – giver også gode råd til Tine, der tager turen til solskinsøen for allerførste gang. Og hvem ved – måske møder du os også med mikrofon i hånden? Vi optager nemlig Sommerpolitik med Prospekt med interviews og indtryk fra Folkemødet til en sommerserie, der udkommer hen over ferien.
Du finder os bl.a. til disse arrangementer – klik på link for mere information om tid og sted:
Morten Jarlbæk Pedersen:Hvad vil vi have af lovmaskinen – fart eller kvalitet? Fredag kl. 10.00 - 11.30Er ulighed et samfundsproblem – for Danmark og EU?: Fredag kl. 12.00 - 12.45Det danske demokrati på anklagebænken: Lørdag kl. 11.45
Signe Wolff Ravneberg: Får vi færre børn i fremtiden, eller kommer de bare senere?: Lørdag kl. 12.45 - 13.30Live-podcast med Malte Bruhn fra Altinget: Fredag kl. 11.30.
Tine Obel:Hvem gider overhovedet fællesskabet i folkeskolen?: Fredag kl. 13.

May 9, 2025
Karakterdannelse – skolehistoriske nedslag
May 9, 2025
May 9, 2025
26 min
I denne uges episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Prospekts seniorkonsulent Thomas Aastrup Rømer om hans nyeste notat Karakterdannelse – skolehistoriske nedslag.I en tid, hvor begreber som åndelig oprustning og karakterdannelse igen fylder i den politiske debat, er det godt, at fokus er vendt mod dannelse og karakterdannelse – men det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvorfor interessen er blusset op netop nu. Det – og meget mere – folder Rømer ud i ugens samtale.
Notat: Karakterdannelse – skolehistoriske nedslag

Apr 25, 2025
Apr 25, 2025
23 min
I denne uges episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Prospekts juniorkonsulent Signe Wolff Ravneborg om, hvorfor vi i Danmark har så travlt med at tale ægteskab og familieliv ned. Sammen dykker de ned i nogle af de spørgsmål, Signe rejser i sin kommentar på Altinget, hvor hun undrer sig over, at vi igen og igen hører, at børn gør os ulykkelige, fattige og fraskilte. Men hvad nu, hvis det forholder sig lige omvendt – at ægteskab og familieliv faktisk er nøglen til et lykkeligt og meningsfuldt liv?

Apr 10, 2025
Apr 10, 2025
14 min
I denne uges Politik med Prospekt dykker vi ned i et af samfundets mest presserende emner: fertilitetskrisen. Kommunikationschef Tine Obel og programleder Christian Egander Skov taler om den bekymrende tendens, hvor færre og færre vælger at få børn, og udforsker de mange facetter af denne komplekse problemstilling.
Hvad ligger der bag den faldende fødselsrate? Er det økonomiske faktorer, livsstilsvalg, eller måske et skift i vores værdier? I samtalen belyser vi ikke kun de faktorer, der spiller ind, men også de langsigtede konsekvenser for samfundet, økonomien og fremtidige generationer.

Mar 29, 2025
Bedsteforældre er børnefamiliernes grå guld
Mar 29, 2025
Mar 29, 2025
24 min
I denne uges episode af Politik med Prospekt er kommunikationschefen Tine Obel tilbage bag mikrofonen. I en samtale med vores familiepolitiske rådgiver Isabella Arendt dykker de ned i Prospekts seneste analyse, der fremhæver den uvurderlige støtte, bedsteforældre yder til børnefamilierne. De taler også om det helt grundlæggende faktum, at det ikke bør være et ideal i sig selv at klare sig uden hjælp, samt at relationer på tværs af generationer er vigtige.


